Færre lejer danske feriehuse

Betydeligt færre tyskere valgte at henlægge deres efterårsferie til danske feriehuse i år og udgjorde størstedelen af faldet på 176.600 overnatninger i månedens løb, nemlig 126.100 færre overnatninger, skriver business.dk

 

Danskerne selv havde en nedgang i antal overnatninger på 40.400, hvilket svarer til 12%, mens nedgangen for svenskerne var på 4.500 og for nordmændene på 3.000 overnatninger.

 

På årsbasis er antallet af overnatninger i danske feriehuse faldet med 12%, hvilket for de tyske gæster svarer til 1,2 millioner overnatninger, mens 18% af de hollandske gæster blev borte så overnetningstallet her faldt med 84.000.

Skrevet af Flemming Juul