Færre penge bruges på ferien

Det er Forex Bank, der fremkommer med tallet på basis af en meningsmåling og direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, siger til Newspaq, at det hænger sammen med markant billigere flybilletter, men også at flere søger billigere rejsemål som for eksempel Tyrkiet og Kroatien, skriver avisen.dk.

 

Forex Bank mærker den samme tendens, blandt andet ved, at der efterspørges mange tyrkiske lira, men mener også, at danskerne bruger færre lommepenge, fordi de fleste ferierejser er færdigpakkede hjemmefra, blandt andet som all inclusive ferier.

 

Det gennemsnitlige ferieforbrug lyder på 11.600 kroner pr person. Det er nordjyderne, der bruger mest.

Skrevet af Flemming Juul