Færre penge til sommerferien

Samlet vil en dansk husstand bruge 12.390 kroner på ferien – et fald på 11,5% i forhold til sidste år, og det overrasker forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen. 55% af husstandene bruger under 10.000 kroner på ferien på grund af usikkerhed om de kommende skattereformer og gældskrisen.

 

”Ingen føler sig sikker på jobbet – og opsparing kan hjælpe, hvis man bliver fyret. Derfor er der mange, der vælger gratis sol frem for at betale for den i udlandet”, siger hun.

 

”Uanset hvordan vi vender og drejer det, er ferie i Danmark billigere end i udlandet, og at danskerne bliver i Danmark i ferien, er positivt, for så bruges pengene herhjemme”.

 

Skrevet af Flemming Juul