Færre turister i august

Ifølge Danmarks Statistik var der tale om en samlet tilbagegang for overnattende turister på 4% i forhold til august sidste år og for sommerhusene var der en nedgang i udlejningen på 21% – især på grund af tyske turisters svigt, skriver bt.dk.

 

Antallet af tyske overnatninger i sommerhusene faldt med 474.000 til 1,6 millioner. Også svenskere og nordmænd blev i stigende tal væk fra sommerhusene, mens der var en mindre stigning af hollændere. Til gengæld faldt antallet af danske overnatninger med 16% til 333.000.

Med hensyn til hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem var der en nedgang fra 4,4 til 4,2 millioner. Her var flertallet danskere trods et fald på 4%, mens tyskerne gik tilbage med 7% og Sverige og Norge med 15%.

Skrevet af Flemming Juul