Færre turister trods flere penge

Omkring 2000 bevilgede Stortinget under 100 mio. norske kroner til markedsføring af Norge som turistland. Det beløb er steget til 235 mio., men tallene for udenlandske besøg på norske hoteller i  juli, peger i modsat retning. Det sker samtidig med turismen internationalt ifølge World Tourism Organisation er øget betydeligt i den samme periode, skriver Dagens Næringsliv.

 

Edmund Utne, der ejer det traditionsrige storhotel Ullensvang i Hardanger, er uenig i, at man stadig beskylder finanskrisen, valutakursen, svineinfluenzaen og mangel på statslige midler for, at der kommer så få udenlandske turister:

 

”Norsk rejselivs største udfordring er, at vi ikke er tilgængelige for dem, som gerne vil besøge os. Et er at transportudgifterne fra markederne til Norge er høj. Men når de udenlandske turoperatører planlægger en rejse til Norge, opdager de snart at der ikke findes fartplaner for tog, bus eller færge frem i tiden. Dermed står de magtesløse og kan ikke planlægge. Det har bidraget stærkt til turistfaldet de seneste år”, påpeger han. ”Det hjælper ikke med flere penge til markedsføring, når det ikke er muligt at planlægge rejsen!”

 

Skrevet af Flemming Juul