Fælles EU-brobizz

Der skal bruges fem forskellige brobizz’er på en rejse fra Danmark til Portugal, og det er årsag til, at EU nu vil søge at få etableret et system med fælles-europæisk brobizz, der skal dække alle betalingsanlæg undervejs, skriver DR Nyheder ifølge business.dk.

 

Forskellige edb-systemer bag de fleste anlæg gør det til et problem for både lastbilchauffører og andre på langtur gennem Europa, hvor betalingskøerne vokser sig meget lange og skaber trafikpropper, fortæller Søren Hyldstrup Larsen, der er Dansk Transport og Logistiks EU-chef.

 

EU har hentet idéen fra det danske brobizz-system, som gælder både til passage af Storebælt og Øresundsbron. En brobizz skal være tilstrækkeligt til hele Europa og kunderne skal kun have regninger et sted fra, mener Hyldstrup Larsen.

Skrevet af Flemming Juul