Icelandair øger synlighed overfor rejsebureauer

Fidusen med at sende hele styrken i markedet for at hilse på hos rejsebureauerne og informere, har Icelandairs skandinaviske direktør Birkir Holm Gudnason (billedet) med succes brugt som chef for Icelandair i USA. Han blev sidste sommer skandinavisk direktør for Icelandair.



”Vi har i disse måneder 10-12 af de ansatte fra det skandinaviske hovedkontor i København ude hos flere hundrede danske rejsebureauer. Det samme program kører vore afdelinger i Sverige og Norge,” siger Birkir Holm Gudnason til Take Off.



Icelandair har fået ”meget positivt feedbeck fra mange af de rejsebureauer, som sjældent ser en repræsentant fra flyselskaberne.”



”Vi skaber opmærksomhed om Icelandair og selvfølgelig navnlig vore nordamerikanske destinationer, som mange agenter ikke er helt bekendte med,” Birkir Holm Gudnason og tilføjer, at Icelandair vil returnere med sine medarbejdere i ny tilsvarende kampagne til efteråret.



”Rejsebureauer og turoperatører sælger to ud af tre Icelandair-billetter. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder endnu mere sammen med agenterne. Vi vil også i år gøre os mere synlig på andre områder – f.eks. eventer med andre aktør som thanksgiving, men også rene Icelandair-eventer.

Vi vil også gerne med kampagnen prøve at få flere 20-30 rejsebureauer til at bruge Icelandair mere – og få dem, der allerede booker os, til at sælge yderligere til gengæld for kick backs fra os,” siger Birkir Holm Gudnason og tilføjer:



”Vi har ikke før gjort nok ud af at pleje agenterne i Skandinavien, det vil vi gøre nu.”



Besøget hos rejsebureauerne skal ikke være lange præsentationsmøder, men ”lynbesøg” for at vise flaget og sige goddag.

Kodeordet er synlighed og selvom al kontakt som udgangspunkt kan klares via telefonsamtaler og e-mails, er det godt at få sat ansigt på stemmerne.



Netop dén filosofi er en af årsagerne til Take Offs årlige store airlines-tema i marts-udgaven. Her bringer en række førende flyselskaber annoncer med billeder af deres ansatte.



Icelandair havde sidste år 313.000 passagerer til og fra Københavns Lufthavn



København er en af Icelandairs hoveddestinationer, selskabet har om sommeren op til fem flyvninger på hverdage.

65-70 % af passagererne skal til Island, resten fortsætter med selskabet til dets fem destinationer i USA. Til marts genåbner Icelandair på Halifax på den canadiske østkyst. Det bliver selskabets korteste rute fra Island til Nordamerika.



HB

Skrevet af