Singler skal rejse sammen

”En større dansk undersøgelse viser, at godt en tredjedel af alle singlemænd ville overveje at tage på rejse med andre singler, for kvindernes vedkommende er tallet godt 26 %. 2.695 personer deltog i undersøgelsen – og tallene viser stigende potentiale for singlerejser,” siger Jan Lockhart, adm. dir. i Apollo.



Apollo sendte godt 500 singler af sted i 2007 set i forhold til omtrent nul i 2002. Det er små tal, men et stigende antal singledanskere er rejst til sydlige himmelstrøg for at slappe af alene – eller for at møde nye bekendtskaber.

Singler, der har rejst med en veninde eller ven er der ikke tal på, så tallet er sandsynligvis langt større.



”Der har længe været et behov for solorejser med indbygget fællesskab. Mange singler vil gerne rejse solo, men de har ikke følt, at der har været målrettede rejsetilbud til dem med sikkerhed for at møde nogle, man befandt sig godt sammen med. Vi har derfor indledt et samarbejde med portalen getawaydating.dk, som har specialiseret sig i at tilbyde singler et relevant netværk til rejsen,” siger Jan Lockhart.



Idémand bag getawaydating.dk er Uffe Holm, som også er radio- og tv-vært.

Skrevet af