Sterling i dialog om gebyr på kreditkort

Opgør med Sterlings kreative salgsmetoder og skjulte afgifter på hjemmesiden, skriver Børsen i dag og beretter, at flyselskabet nu er ved at have rettet ind med Forbrugerstyrelsen i et spørgsmål om at blive “et fair flyselskab”, hvor forbrugerne straks kan se, hvad de får for pengene.



Tilbage resterer den kendsgerning, at Sterling opkræver et gebyr på fem euro for alle andre betalingskort end Dankort. Det oplyses ikke, men trækkes direkte fra kundens konto. “Her er vi i dialog med Sterling om en løsning,” siger Andreas Weidemann fra Forbrugerstyrelsen.



Sterlings kommercielle direktør Michael T. Hansen siger, atd et straks vil blive rettet sådan: “Der skal stå på vores hjemmeside, at prisen kun gælder ved betaling med Dankort.”



I artiklen kommer man imidlertid ikke ind på, at det efter rettelse i loven om danske kreditkorts brug i Danmark ikke må opkræves ekstra gebyr for brug af kortene.

Skrevet af