Mange vil drive hotel i Bella Center

Dagen efter, at Bella Center kom ud med sit suverænt bedste regnskab nogensinde med endnu en redegørelse for hotel- og multihalplaner, står partnere nærmest i kø for at komme med på vognen. Det gælder for hotellet som for multihallen. Den første er grydeklar, den næste er afhængig af, at positive signaler fra både stat og kommuner føres videre.



Et hotel i 50 meters højde må bygges i dag, Skulle det være højere ville det kræve en ny lokalplan, og den er der ikke tid til at vente på, hvis hotellet skal stå færdigt i 2008 som planlagt.



“Jeg tror, vi vælger en model, hvor vi bygger og driver hotellet med en operatør ved roret. Samme model som Hilton Airport, hvor det er lufthavnen, der ejer og driver, men har Hilton som operatør,” siger adm. direktør Arne Bang Mikkelsen til Take Off.

“Nu vil vi hurtigt køre mulighederne igennem, og vi går allerede i dag i gang med en beskrivelse af, hvad vi forventer et sådant hotel skal indeholde. At det skal bygges sammen med ny kongreshal er en kendsgerning.”



Men hensyn til multihallen afleverer vi et endeligt koncept til accept hos staten og Københavns Kommune inden sommerferien.



For at understrege interessen er Arne Bang Mikkelsen og kulturminister Brian Mikkelsen i Riga og bese den splinterny hal, når Danmark spiller sin første kamp mod Canada i VM ishockey først i maj.

-ejv

Skrevet af