Sterling sælger ønskesæder


Sterling giver nu sine passagerer mulighed for selv at vælge, hvor de vil sidde ombord på flyet. På selskabets hjemmeside kan man man fremover få en oversigt over alle flyets sæder, og derefter vælge det, man gerne vil sidde på.

” Kunderne kan klikke sig frem til deres favoritsæde, akkurat som man gør, når man bestiller en biograf- eller teaterbillet på nettet. Vi glæder os over, at kunne tilbyde denne frihed til vores kunder, der nu ikke længere absolut skal sidde på et tilfældigt sæde. Fx kan børnefamilier og vennepar nu være sikre på, at de kommer til at sidde sammen på flyveturen” siger Sterlings kommercielle direktør, Stefan Vilner.

Favoritsædet kan bestilles frem til 24 timer før planmæssig afgang, og Sterling beregner sig 59 kr. for ulejligheden. Dog er prisen, hvis man ønsker ekstra benplads, 169 kr. pr. flyvning.

Skrevet af