Arbejdet genoptaget i Københavns Lufthavn

“Situationen i lufthavnen er atter normal og trafikken afvikles planmæssigt. Tidligere på dagen medførte et fagligt møde blandt securitymedarbejdere uregelmæssigheder i trafikken,” oplyste Københavns Lufthavn torsdag formiddag.



Ritzau skrev tidligere på formiddagen, at der var store køer i lufthavnen, der reelt nærmest var lukket for passagertrafik. Og piloter og stewardesser havde svært ved at komme igennem til deres fly, fordi de også skal gennem sikkerhedstjek på vejen.



Lufthavnen kunne gennemføre sikkerhedskontrol i Terminal 2 og Terminal 3 i et meget begrænset omfang, mens det faglige møde pågik.



Der var hovedsamarbejdsudvalgsmøde i lufthavnen onsdag, hvor der ikke blev nævnt noget om et eventuelt fagligt møde, og lufthavnsledelsen kender ikke årsagen til det faglige møde.

Skrevet af