Messecenter Herning forventer rekordår

Selskabet bag Messecenter Herning regner med så stor økonomisk medvind, at 2005 bliver et rekordår. Efter en markant større omsætning forventer man et resultat på 10-15 mio. kr., hvilket er langt bedre end det sammenlignelige år 2003. Der er hos messecentret stor forskel på aktiviteten i lige og ulige år, da der i ulige år er mange store tunge arrangementer med stor omsætning sammenlignet med de lige år. Derfor er tilbagegangen i omsætningen på 8 mio. kr. sidste år i forhold til året før faktisk en markant fremgang på ca. 30 mio. kr. i forhold til år 2002.
Resultatet for 2004 blev efter skat et underskud på næsten 5 mio. kr. mod et overskud i 2003 på ca. 4 mio. kr. og 2,8 mio. kr. i 2002.
I går aftes fik messecentret ny formand, idet menigt medlem Poul Sand avancerede til bestyrelsesformand på bekostning af Steen Hove, som fratrådte posten på opfordring. Opfordringen kom efter en række samarbejdsproblemer med den nye adm. direktør, Georg Sørensen.
(Børsen, 26/4)

Skrevet af