Hvalfangst skader Islands turisme

Islands fiskeindustri er glade for regeringens beslutning om atter at tillade såkaldt ”videnskabelig hvalfangst.” Men landets turistindustri skades af drabene på hvalerne.




USA’s udenrigsministerium har allerede udtrykt sin ”store skuffelse” og truer med handelssanktioner. De fakta, islændingene ønsker, om bl.a. hvor mange fisk, hvalerne spiser, er allerede tilgængelige, siger det amerikanske udenrigsministeriums talsmand.



Selv om turistindustrien giver landet 13% af sin fremmed valuta, er fiskeriet stadig største indtjener. Turistmyndighederne frygter nu at udenlandske turister vil boykotte Island. ”Vi har protesteret,” siger direktøren for Icelandic Travel Industry Association, Erna Hauksdottir.



Islands regering har tilladt at der fanges 38 minkhvaler de kommende seks uger. Den første blev dræbt i mandags af ansatte hos Islands Marine Research Institute.




Miljøorganisationen Greenpeace har sendt sit flagskib, Rainbow Warrior, mod Island, hvor det forventes fremme om to uger.

Skrevet af