Lufthansa må vente på superjumbo

Lufthansa må gå i venteposition på levering af det første eksemplar af de 15 Airbus A380, der er bestilt hos de fransk-tyske fabrikker. Det er lidt bittert for tyskerne, som havde regnet med, at kunne sætte det første fly ind på strækningen fra Frankfurt til New York til foråret.



Premieren var berammet til marts, sammen med sommerfartplanen, men nu bliver det først en gang hen på sommeren. Til gengæld var konkurrenterne fra Air France/KLM tidligere ude med bestilling, og derfor var der forleden premiere fra Paris til New York.



Airbus skulle have færdigproduceret 18 A380 i år, men det er kun blevet til 13.

Skrevet af