Dansk rejseportal bliver større

Rejseportalen travelmarket.dk skal nu samarbejde med hvad Travelmarket siger er Danmarks mest besøgte hjemmeside, Microsofts msn.dk, samt avisen Børsen.



”Med vore nye partnerskaber runder vi 350.000 besøgende pr. måned, og vi forventer en vækst til 400-500.000 pr. måned i løbet af 2007. Vi ønsker at sikre vore kunder i rejsebranchen den bedste dækning og distribution på internet, og vore nye alliancer vil få en positiv effekt på de resultater, vi kan levere til selskaberne i rejsebranchen,” siger adm. direktør Ole Stouby.



Rejsemarkederne lanceres i december, og kunder hos Travelmarket får herved distribueret rejsetilbud, kataloger m.m. på endnu flere websider.

I forvejen har Travelmarket partnerskaber med Krak og Jubii. Det betyder bl.a. at Travelmarket er repræsenteret med rejsemarkeder hos de tre største kommercielle hjemmesider i Danmark, oplyser Travelmarket.

Skrevet af