Det nye Sterling vil øge indtægt med 20 procent

Det skriver Sterling i en netop udsendt meddelelse til samarbejdspartnerne.
Heraf fremgår også, at selskabet planlægger at gå fra et samlet driftstab i 2005 til et samlet overskud i 2006, og programmet omfatter blandt andet en ny branding-strategi for fly, uniformer og billetter.
Sterling vurderer selv, at for at omstruktureringen er en succes, skal følgende blandt andet være opfyldt. Selskabet er største lavprisselskab i Nordeuropa, har ry for at være et sjovt selskab at flyve med og samarbejde med, når Sterling har et strømlinet lavpris- og chartertilbud til alle kundegrupper, når indtægterne er forøget med 20 procent og samlet set giver overskud i 2006.
Omstruktureringen er delt i tre faser:
Fase 1 – De første seks måneder:
Organisationerne skal samles, re-brande Maersk Air med Sterling-logo, fokuseret kundeinformation fra hele staben, samling af hjemmesiderne og online-salget, intensiv effektivisering i back-office funktioner.
Fase 2 – De næste seks måneder:
Fuld harmonisering af rutenettene og fartplanerne, Træning af besætningerne til én samlet AOC og fuld harmonesering af Maersk- og Sterlings-systemerne.
Fase 3 – De følgende fem måneder:
Omstrukturering af arbejdsgange skal være fuldført og der er fuld udnyttelse af integrationens fordele.

Skrevet af