Modstand mod samlet nordjysk turistorganisation

Planerne om at slå tre nordjyske turistorganisationer sammen til én stor under navnet Nordjylland A/S møder nu modstand fra egne rækker. Det er nemlig én af de deltagende organisationer, turistorganisationen Toppen af Danmark, som lægger afstand til sammenlægningen, fordi man ikke ønsker at kuldkaste egne værdier og relationer. Det på trods af at formanden, borgmester i Frederikshavn Erik Sørensen (S) selv har været med til at sætte sejlene for den nye fusion. På et møde i januar hos amtsborgmester Orla Hav (S) vil man derfor diskutere de nordjyske turismevisioner yderligere.
(Børsen, 16/12)

Skrevet af