Europæiske øger information inden store ændringer

Fra årsskiftet kommer enorme ændringer i det gule danske sygesikringskorts dækningsområde. Primært giver det ikke mere gratis hjemtransport til dansk hospital – og mange lande ryger ud af kortets dækningsområde, bl.a. Egypten, Kroatien og Tyrkiet.



Det er meget vigtigt, at de danske rejsebureauer kender disse ændringer og informerer deres kunder om dem. Europæiske Rejseforsikring er i fuldt sving med at orientere sine rejsebureaukunder om ændringerne.



Derfor beskriver forsiden af Europæiskes hjemmeside lovændringen samt hvorledes Europæiske dækker i den nye sammenhæng.

”Europæiske Rejseforsikring har skrevet til sine kunder og forklaret de nye regler samt hvorledes vi dækker fremover – herunder at Europæiske som nogle af de eneste implementerer nyt produktsortiment, der tager højde for ændringerne. Således dækker Europæiskes “Årsrejseforsikring Europa” sygdom og hjemtransport, hvor det gule kort trækker sig fra årsskiftet. Og vi har – som vist de eneste – et produkt der fra årsskiftet dækker hjemtransport,” siger underdirektør i Europæiske Rejseforsikring, Jakob Bender, til Take Off.



Fx forsvinder det gule korts hjælp helt i lande uden for EU, som hidtil har været omfattet af sygesikringskortet (bl.a. Tyrkiet, Egypten, Israel, Tunesien, Marokko, og Kroatien).

Her er det ikke kun økonomiske hjælp til hjemtransport, der skæres væk, men al hjælp! Altså også hospitalsophold, udgift til medicin, assistance og anden støtte – med mindre den rejsende har en forsikring.



Også Danmarks Rejsebureauforening arbejder intensivt for at formidle denne information – og har gentagne gange bedt forbrugerminister Carina Christensen om et møde for at få det offentlige til at støtte informations-kampagne om ændringerne. Men hidtil har ministeren flere gange aflyst det lovede møde.

Skrevet af