Endnu et rejsebureau politianmeldt

Rejsegarantifonden anmeldte i går jagtrejsebureauet Matombo Safaris i Charlottenlund til politiet.



”Rejsegarantifonden har konstateret, at Matombo Safaris v/Natascha Schøtt Petersen udbyder rejser omfattet af fondens dækning på hjemmesiden matombosafari.com



Matombo Safaris er ikke registreret i fonden, og virksomheden har således ikke tilladelse til at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning.



Rejsegarantifonden har derfor indgivet politianmeldelse mod Matombo Safaris, fordi det er i strid med rejsegarantifondsloven at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning uden at være registreret i fonden,” hed det fra fonden.



Det kom ingen reaktion fra rejsebureauet, der på sin hjemmeside skriver, at man har 20 års erfaring med rejser.



De rejsearrangører, der er registreret i fonden, kan findes på hjemmesiden: rejsegarantifonden.dk



Rejsegarantifondens nye politik – at udsende pressemeddelelser om at man har politianmeldt rejsebureauer som snyder – begyndte i december.



Matombo Safaris er femte rejsebureau som omtales på denne måde, alle gange har det resulteret i, at rejsebureauet har fjernet de ukorrekte oplysninger.



Hvilke bureauer, der er tale om, kan se på Rejsegarantifondens hjemmeside.

Skrevet af