Gouda åbner i Norge

Gouda Rejseforsikring er netop åbnet i Norge. ”Nu går vi ind med fuld skrue,” siger Gouda Danmarks marketingsdirektør, Jesper Kjeldsgaard til Take Off.



Gouda åbnede officielt i Norge i går, torsdag, og tilbyder nu det norske marked samme brede dækning som rejseforsikringsselskabet gennem en årrække har haft i fx. Danmark. ”Goudas priser er 10-15% billigere end de tilsvarende på det norske marked – uden at gå på kompromis med forsikringsdækningerne,” siger markedschef i Gouda Reiseforsikring Norge, Torgeir Lie.



Gouda Reiseforsikring er den norske filial af den hollandske forsikringskoncern, der til næste år fejrer 80 års jubilæum. Foreløbig er Gouda repræsenteret i 40 lande.

Skrevet af