Sterling håber på julefred

De 400 tidligere kabineansatte i Maersk Air vil ikke indgå et samarbejde med kollegerne i Sterling i en fælles overenskomst. Det har ifølge dagbladet Børsen fået ledelsen i Sterling til at skrive i et brev til medarbejderne, “at en sådan holdning kan ende med at skade ikke blot de 400, men samtlige 1.600 ansatte i flyselskabet, og kan i sidste ende føre til afskedigelser.”



“Vi har alle tiders chance for at sikre en sund og konkurrencedygtig virksomhed. Det skal ikke forhindres af de her problemstillinger. Derfor arbejder vi med forskellige scenarier for udviklingen.”



Hvad det betyder kan man gætte sig til. Ledelsen har sat sidste uge inden juleaften, som sidste frist for en løsning af den lange konflikt.

Skrevet af