Flere vil gerne flyve fra Billund

Lufthavnschef i Billund, Jørgen Krab Jørgensen, er indtil videre tilfreds med, at Sterling Airways har meldt ud med, hvad selskabet vil flyve fra den jyske lufthavn til sommer. Han er på den anden side godt klar over, at skemaet ikke er fuldt, men han ønsker til ikke til Take Off at sige, hvor mangel ledige ruter, der nu er tilbage som ubesatte. Formentlig er der tale om 10 til 15 procent.



Alt afhænger af om Sterling ønsker – og om de udenlandske selskaber ønsker – code share aftaler på ruter fra Billund til for eksempel Amsterdam og Paris. Sterling har meldt ud, at man ikke flyver til Frankfurt, men til München. Det ligner ikke et samarbejde med Lufthansa på nogen måde.



Herefter er der åbent for gætterier, og det eneste Krab Jørgensen vil oplyse, at der er et antal flyselskaber, som allerede har meldt deres interesse. Det er åbenbart, at det er selskaber med mindre fly end Sterlings Boeing 737. Formentlig skal arvetagerne findes blandt selskaber med fly med plads til 50 til 80 passagerer for at få økonomien til at passe.



“Det er da heller ikke nødvendigt, at alle store selskaber er repræsenteret i Billund,” siger Krab Jørgensen beskedent.



Han glæder sig i øvrigt over, at Sterling vil flyve nye ruter til Athen og Rom samt Alicante næste år.

Skrevet af