Flyvevåbnet klar til at hente fodboldfans hjem

Brasilianske Varig vakler videre, men alligevel i nyt håb efter, at den brasilianske ret mandag besluttede sig for en helt ny auktion. Det skete i ly af et tilbud fra investeringsselskabet Volo på 500 mio. dollars. Og efter, at Volo har bevist, at 80 procent af selskabets aktier er brasilianske.



Herefter oplyste konkursrettens dommer, at han vil overveje at starte en helt ny auktion i et forsøg på at få beløbet sat op. Hvilket igen vil øge flyselskabets muligheder for at overleve med et stærkt reduceret rutenet.



Samtidig har den brasilianske regering besluttet, at Flyvevåbnet skal sættes ind på ruten fra Tyskland til Brasilien på fredag, hvis Varig ikke kan klare opgaven med at hente 30.000 brasilianere hjem. Flyvevåbnet stiller fire store fly til rådighed.



Måske de mange fodboldfans slet ikke har så meget imod at blive i Tyskland efter, at Brasilien har kæmper sig frem til kvartfinalerne efter sejren over Ghana i går.

-ejv.

Skrevet af