Hilton i København får spa og wellness

Det nye unikke spa- og wellness-center placeres på hotellets anden sal, som i forvejen bl.a. huser dets swimmingpool og fitnesscenter.



”Spa og wellness er en af tidens store trends. Vi vil gerne være på forkant med udviklingen og derfor bygger vi nu Københavns første integrerede hotel-spa. Spa’en skal drives af spa og wellness-specialisten Ni’mat, som i forvejen har et af Københavns ældste spasteder,” siger hotellets adm. direktør, Allan Agerholm, og tilføjer:



”Med det nye center kan vi tilbyde alverdens ”forkælelsespakker. Spa’en vil i stor udtrækning henvende sig til weekendgæster, men vil også være åben i ugens løb med f.eks. afslappende ”jetlags-behandlinger” til forretningsrejsende som lander fra oversøiske destinationer. Desuden kommer der helt nye koncepter omkring spa og wellness, som markedet ikke tidligere har set.”



Hilton vil tilbyde spa og wellness som del af hotellets mødekoncept, hvor spa kan være et behageligt og anderledes afbræk i det egentlige møde – og sætte skub i kreativiteten.



Ni’mat er thai-ordet for ”luksus.” Og ejeren af Ni’mat, Heidi Østerby, ser frem til sit virke på Hilton: ”Ni’mat byder både små og store grupper velkommen. Nogle holder møder mens andre har sociale arrangementer med massage, kropsbehandlinger og middage i et hyggeligt miljø.”



Den kommende spa og wellness på Hilton er åben for alle, også private fester, som vil lade dette være del af hoteloplevelsen.

Skrevet af