50 år med verdens første transatlantiske jetflyrute

Den historiske flyafgang fra London til New York fandt sted 4. oktober 1958 med det nye britiske BOAC Comet 4 rutefly. Rejsen var 6 timer hurtigere, end hvad der ellers var muligt dengang med propelfly.



Med kaptajn Roy Millichap klarede Comet 4 rejsen til Idlewild lufthavn i New York (senere omdøbt til JFK) på 10 timer og 13 minutter med en fart på 744 km/t og med et stop i Newfoundland for brændstofpåfyldning.



På samme tid lettede et andet BOAC Comet 4 fly fra Idlewild mod London, hvor kaptajn Tom Stoney fløj ruten på seks timer og elleve minutter.



På det tidspunkt var der stor interesse fra offentligheden i kapløbet om den første transatlantiske rejse.

BOAC, som senere blev en del af British Airways, vandt det tætte kapløb med kun tre uger over konkurrenten Pan American World Airways.



For at genskabe den historiske rejse, bærer British Airways’ besætning disse dage uniformer fra 1958 og vil servicere kunder med cocktails inspireret fra 1950erne.



BOAC’s Comet 4, som dengang skabte historie ved at være det første fly, der fløj transatlantisk med afgangen den 4. oktober 1958, kan ses i original stand på the Imperial War Museum i Cambridgeshire, England.

Skrevet af