Maersk Air om Forbrugerombudsmandens rapport

Maersk Air modtog i går en kopi af rapporten  fra Forbrugerombuds-manden, og flyselskabet pointerer i dagens pressemeddelelse, at rapporten er baseret på en returrejse til London, og at Forbrugerombudsmandens kontor tilsyneladende har anvendt Maersk Air’s enkeltvejspriser fra København til London og ganget disse med to.
Det er en forkert fremgangsmåde, da skatter og afgifter på rejser fra London til København er højere end den modsatte vej.
”Maersk Air annoncerer alene med one-way priser, som altid indeholder de korrekte og faktiske skatter/afgifter,” hedder det i pressemeddelelsen fra det A.P. Møller-Mærsk ejede flyselskab, der konkluderer, at Forbrugerombudsmandens kontor har udarbejdet en konklusion vedrørende selskabet på et fejlagtigt grundlag. Desuden finder flyselskabet det meget beklageligt, at dette fejlagtige forhold i dag er blevet citeret i diverse medier.

Skrevet af