Lufthavnen fik milliardoverskud

Det er nogle af overskrifterne i Københavns Lufthavns årsregnskab, som kom i går.



Omsætningen voksede over 5 % til næsten 2,9 milliarder kroner – det gav et resultat før skat på lige over en milliard kr. (over 20 % bedre end i 2005) og et resultat efter skat på 728 mio. kr.



I årsberetningen betegner lufthavnen problemerne sidste sommer, ”hvor lange køer gav passagerer en dårlig start på rejsen” som ”dybt skuffende.”

For at genoprette serviceniveauet åbnes der inden den kommende sommer et nyt, centralt kontrolsted med 16 spor mellem Terminal 2 og Terminal 3. Investeringen på 200 millioner kr. og er en del af lufthavnens investeringsprogram på fem milliarder kr. den kommende tiårsperiode.



Som tidligere oplyst steg passagerantallet i Københavns Lufthavn sidste år 4,5 og endte på 20,9 mio. passagerer – hvilket stadig gør den til Nordens største.

Lufthavnen havde i fjor direkte ruter til 125 destinationer, fløjet af 55 rute- og charterselskaber.

De 20,9 mio. passagerer sidste år fordelte sig 12 mio. på de europæiske ruter, fem mio. på de nordiske og interkontinental og indenrigs hver ca. to mio. passagerer.



I øvrigt er lufthavnen den 17. største i verden, målt på antallet af internationale passagerer.



Blandt de nye selskaber sidste år var Europas tredjestørste lavprisselskab, Air Berlin. Og andelen af passagerer med deciderede lavprisselskaber var i 2006 på 13 % mod 10 % året før, oplyser lufthavnen.



Tolv af de tyve største flyselskaber i Københavns Lufthavn havde sidste år en passagervækst på over 10 % til og fra København. Det viser lufthavnens Top 20 liste over flyselskabernes markedsandele og passagervækst i 2006.

Skrevet af