Turistchef: Nye feriecentre skaber arbejdspladser

Det siger turistchef Anni Hornum fra Turistgruppen Vestjylland, der har hovedsæde i Nørre Nebel, nord for Varde.



Alene i den nye Region Syddanmark er der 23.000 helårs-arbejdspladser inden for turismen. Og det tal vil stige i kraft af de nye feriecentre ved Højer, Nymindegab og Billund.



Turismen ved den jyske vestkyst fylder godt i landsstatistikken. Op mod en trediedel af alle overnatninger foregår faktisk i vestkyst-kommunerne.



– En af de helt store er Ny Varde Kommune med 23 procent af alle overnatninger i den nye syddanske region. Og der er god udsigt til flere helårsarbejdspladser. Ikke alene i turistbranchen, men også inden for butikker og tilknyttede virksomheder, siger Anni Hornum.



Turismen omsætter på landsplan for 44 milliarder kroner. Lidt over halvdelen af pengene ryger i statskassen i kraft af skatter og afgifter.



– Det burde få regeringen til i langt større omfang at investere i turismen, siger Anni Hornum. Hun mener, at turismen i dag er prioriteret alt for lavt.


Skrevet af