FDM klar med nyt katalog for Thailand

Thailand er danskernes favorit ferierejsemål om vinteren. Rejsen har ændret sig fra badeferie til en kombination af aktivitet og afslapning. Det har FDM travel taget konsekvensen af, og er nu på banen med et helt nyt Thailand-katalog med bl.a. cykelferier og rundrejser.



”Kunderne søger væk fra færdigpakkede rejser. Derfor har vi opbygget vores nye katalog som idéoplæg med forslag til elementer, der kan sammensættes til en Thailands-rejse,” siger Jesper Ewald, produktchef i FDM travel – og formand for Danmarks Rejsebureauforening.



”Vi tilbyder vores kunder ferieoplevelser, de ikke finder andre steder. Fx Bangkoks flydende markeder på cykel, eller tæt på det centrale Thailand,” siger Jesper Ewald.



I år har FDM travel særskilt katalog til Thailand og et til Østen – to forskellige målgrupper. Katalogerne erstatter FDM’s Troperne Deluxe-katalog og indeholder flere muligheder for selv at sammensætte rejsen.



FDM travel blev grundlagt i 1950 og har bureauer i 15 danske byer og beskæftiger 120 medarbejdere.

Skrevet af