Optimisme i rejsebranchen

Eksperter vurderer, at væksten i privatforbruget er på vej ned, men sådan opleves det ikke hos rejseselskabet Apollo. Aktuelle salgstal fortæller snarere, at branchen også i 2008 vil opleve et stort rejseår.
”Vi har på nuværende tidspunkt solgt væsentligt flere sommerrejser end på samme tidspunkt i 2007. Både børnefamilier og par bestiller deres rejser i god tid for at være sikre på, at de får netop den rejse, de ønsker. Og den våde sommer 2007 spiller naturligvis også ind,” siger administrerende direktør Jan Lockhart fra Apollo.

Optimistiske toner lyder ligeledes fra Star Tour, som meddeler, at kunderne bestiller deres Thailand-rejse næste vinter tidligere end nogensinde, i nogle tilfælde halvandet år før afrejsen.
”Det er nye toner i vores branche,” siger salgsdirektør Stig Elling. Også her vil gæsterne sikre sig, at de får netop det hotel og netop den afrejsedato, der passer bedst.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 12. januar, 2008)

Skrevet af