Nyt dansk rejsebureau

Bodil Bechmann (foto) er tidligere guide og kunderådgiver hos Tjæreborg Rejser – nu har hun åbnet eget rejsebureau, Panorama Rejser. Fra kontoret i Tjæreborg vil hun specialisere sig i salg af rejser til Frankrig og Italien.



”Jeg har været en del af Tjæreborg-præstens rejseeventyr, hvilket har betydet, at jeg har set meget af verden,” siger Bodil Bechmann. Hun stod første gang på egne ben som ung guide på Ibiza i begyndelsen af 1980´erne.



Med et katalog og en hjemmeside er hun nu klar til at sende danskere til regionerne Toscana, Umbrien, Emilia Romagna i Italien samt Languedoc i Sydfrankrig, hvor gæsterne indkvarteres på vingårde, landsteder i lejligheder eller villaer. Gæsterne vælger kør-selv eller en pakke med fly, udlejningsbil og indkvartering.



”Mange år i rejsebranchen har givet erfaring og base. Min force er, at jeg kender alle indkvarteringssteder og områder,” siger Bodil Bechmann.



Panorama Rejser har samarbejde med Top Rejser, som står som teknisk arrangør af rejserne. Top Rejser er medlem af såvel Danmarks Rejsebureau Forening som Rejsegarantifonden.

Skrevet af