Ny dansk feriehusgigant en realitet


Den nye feriehusudlejer, EDC/Feriepartner Danmark bliver den suverænt største udlejningskæde herhjemme, med en samlet kapacitet på mere end 5.100 ferieboliger til udlejning. Formand i EDC-kæden, Poul Erik Bech forklarer sammenlægningen med, at begge parter bygger på det samme grundlag, nemlig selvstændige butikker, hvor der ikke er eksterne ejere. Til Jyllands-Posten siger han, at hvor EDC skal tilføre det fusionerede bureau teknisk kunnen og en stærk sekretariatsfunktion, er Feriepartner Danmarks force, at de har en betydelig viden om udlejning af ferieboliger, og desuden en stor mængde huse til udlejning.

Det nye ferieboligbureau placeres fysisk hos EDC-Gruppen i København, mens de tilsluttede bureauer fortsætter på deres nuværende adresser.

Skrevet af