Store størrelser stewardesser i rødt

Da designer Richard Taylor skabte den røde Delta uniform til det flyvende personale, fik han opgaven karakteriseret sådan, at de nye uniformer skulle ” look sexy and great”. Det har de så gjort i snart tre år. Måske kunne man også få lyst til at bruge betegnelse “big” for nogles vedkommende, idet den maksimale størrelse er amerikansk 18 (eller europæisk XXL). Det må være rigeligt i det job.



Det mener Northwest (fusionerer med Delta) imidlertid ikke. Derfor har kabinepersonalets fagforening klaget og kræver, at piger der er større også skal have den røde uniform.



“De kan få en anden dragt, hvis de ikke kan klemme sig ned i en XXL, er opfattelsen hos Delta, som tilbyder en anden påklædning i andre farver.



Patricia Reller kører sagen for kabineforeningen fra Northwest. Hun siger til den lokale presse i Atlanta: ” Vi har indtil nu haft en enkelt stewardesse, som er over størrelse 18, og hun bør have lov til at få sin røde uniform.



Patricia fastslår også, at Delta siger: “Vi vil ikke have I bærer dragten, hvis I er større end 18. Reelt mener de, at de ikke ønsker et personale om bord, som er større. Det gælder bare ikke. Det er ikke noget sexjob, men et spørgsmål om sikkerhed.”



Modsat siger Delta, at stewardesserne i deres røde dress skal være i stand til at nå op til bagagehylderne, lukke flydøre og sidde på de såkaldte jumpseat – og spænde sikkerhedsbæltet.”



Apropos: Da Steffen Guldmann blev adm. direktør for Tjæreborg og Sterling sagde han: “Hvorfor skal vore piger i Tjæreborg altid være 10 kilo tungere og have skørter 10 cm længere end deres kolleger hos Spies.”



Det blev han ikke populær på.

-ejv


Skrevet af