Bussen sættes ind på 11 ruter, hvor turistdestination “Best of Denmark” tilbyder guidede ture.
Formålet er at informere turister om det væld af oplevelses- og aktivitetsmuligheder, der findes i landsdelen. Guiden vil på de 1½ time lange ture fortælle turister og andre om egnens attraktioner, historie, anekdoter og aktiviteter.
– Bussen vil give turister en rigtig god og anderledes oplevelse, og vil inspirere dem til at opholde sig flere dage i destinationen, eller komme igen senere, fortæller projektleder Kim Ry Jensen fra InfoCenter Hals til P4 Nordjylland.
Turene køres frem til 24. august og koster 20,- kr. pr. person.
De 11 ruter har udgangspunkt i Lille Vildmose, Hals, Nibe, Aalborg, Rebild Bakker, Blokhus, Bratskov, Fjerritslev, Løgstør, Hvalpsund og Aars.

STANDBY.DK Nyt om rejser

