Maj sætter rekord i antal flyvninger

En ny undersøgelse viser, at der i maj 2007 i følge fartplanerne for 1.000 flyselskaber verden over vil blive gennemført 2.51 millioner flyvninger, hvilket er en stigning med fem procent i forhold til april 2007 og overgår den hidtidige rekord fra august 2006 med 113.827 flyvninger og med 17.7 millioner ekstra sæder.

OAGs Quarterly Airline Traffic Statistics kan tilføje, at lavprisselskaberne har øget med 22% svarende til mere end 70.000 flere flyvninger på årsbasis og med 12 millioner ekstra lavpris-flysæder, hvilket er en stigning på 26%.

Lavprissektoren star i dag for 16% af alle flyvninger på verdensplan og 20% af alle udbudte sæder. I 2001 stod lavprisselskaberne for seks procent af alle flyvninger.

I Europa er der I maj mere end 29.000 flere flyvninger eller 5.5 millioner flere sæder – vækster på henholdsvis fem og otte procent i forhold til maj sidste år.


Væksten er størst i Mellemøsten, som øger med 13% og 0.5 millioner ekstra sæder og for internationale ruteflyvninger til og fra Afrika, som øges med 14% og 600.000 flere sæder.

Den transatlantiske trafik øges med seks procent, hvilket svarer til 420.000 ekstra sæder.

Skrevet af