Vragrester er fundet af Air France flyet

Der kommer fortsat forskellige budskaber om fund af vragrester i Sydatlanten fra det havarerede Air France fly på vej fra Rio til Paris. Men det ser ud til at være korrekt, at brasilianerne har fundet rester fra flysæder, der stammer fra Airbus A 330-flyet.



En markant eftersøgning er i gang i et område med godt syv kilometer dybt ned til havbunden og meget vanskelige forhold, der kan gøre det tvivlsom om de sorte boske nogensinde findes.



Indtil da er opklaringen om grunden til styrtet blot gætterier, men mere og mere kunne tyde på, mener eksperter, at der har været tale om en eksplosion forårsaget af en række uheldige detaljer i forbindelse med dårligt vejr.



Både pårørende, Airbus-fabrikkerne og Air France håber alle, at det må lykkes at finde frem til årsagen til ulykken. Det vil lette en smule.



Nu kommer også de mange ulykkelige beretninger om de omkomne, og de tilsvarende lykkelige, der ikke kom med flyet. Blandt de omkomne er ti unge franske sælgere, der havde fået rejsen til Brasilien som bonus, beretter Berlingske.



En finansanalytikere måtte blive tilbage i Rio, da han i sidste øjeblik opdagede, at hans pas var udløbet. Det reddede hans liv.



“Jeg føler en blanding af glæde over at have reddet mit liv, og sorg over alle dem, der gik om bord,” siger han til Le Parisien.

Skrevet af