Tidligere direktør Per Dam Jensen er ansat som som adm. direktør i Fårup Sommerland. Direktørskiftet kommer efter salget i november hvor Henrik Scnack købte sin forretningspartner Søren Kragelunds aktier.
Henrik Snack ejer nu – sammen med sønnerne Martin Norrbom Sams og Jakob Schnack – hele Fårup Sommerland og samtidig stoppede Søren Kragelund, søn til Fårup Sommerlands stifter, som adm. direktør. Per Dam Jensen er kendt med Fårup Sommerland, hvor han har arbejdet som sæsonansat, personalechef, bestyrelsesmedlem, og fra 2012 til 2013 som adm. direktør, skriver finans.dk.
”Jeg har tidligere sagt, at det at stå i spidsen for Fårup Sommerland var en drømmestilling – det er det stadig. Selv om jeg er rigtig glad for mit nuværende virke, blev jeg utrolig glad, da jeg blev kontaktet og spurgt, om jeg var interesseret i at stå i spidsen for Fårup”, siger Per Dam Jensen, der i 2013 forlod Fårup Sommerland for at blive direktør for film- og musikselskabet Sandrew Metronome.