For få musikere og tilskuere i Preservation Hall i New Orleans

Enhver der har været i New Orleans, hvor jazzens vugge stod og hvor orkanen Katrina hærgede i dette efterår, ved hvad Preservation Hall er. Den gamle bygning med de lerklinede vægge og gulve, hvor tilhørerne står, mens de gamle musikere spiller ægte, traditionel jazz uden antydning af elektroniske hjælpemidler.



Nu er verden imidlertid anderledes efter Katrinas hærgen. Huset blev svært beskadiget og mange af de gamle musikere er flygtet til andre byer, fordi deres egne huse er brast sammen. Det franske kvarters ædleste perle kan ikke holde åbent regelmæssigt.



“Der er for få musikere og for få turister og kun lejlighedsvis med to til tre musikere kan vi forsøge at skabe lidt stemning,” siger huset direktør.



Preservation Hall har normalt koncerter hen mod midnat for stuvende fulde huse. Nu bliver der ikke tale om noget normalt før næste år, når det er 45 år siden åbningen i 1961.



En undersøgelse af underholdningen i New Orleans i sidste uge viste, at ud af 87 klubber er de 54 helt eller delvist åbne, men ifølge den lokale presse er de fleste af dem “ret så tomme”.

Skrevet af