Verdens største cruiseskib siger goddag i Oslo

For anden gang præsenteres verdens største nybygning i Oslo. Denne gang Independence of The Seas, et søsterskib til Freedom of The Seas, som sagde goddag i Oslo for to år siden.



Kæmpeskibet, der kan tage 5.000 om bord og vejer 160.000 bruttotons er indtil videre verdens største krydstogtskib sammen med Freedom og Liberty fra samme rederi.



De kommer alle fra værftet i Åbo i Finland. Derfor skal de på vej ud i verden under Storebæltsbroen, hvilket er noget af et kunststykke på grund af mindre end et par meter i fri sejlhøjde. I år bliver det gennemsejling i det danske farvand søndag 20. april.



Independence skal derefter til Southampton i England, hvor den skal gå ud fra som det første af de store skibe i Europa hele sommeren.



Den danske og skandinaviske rejsebranche – primært naturligvis cruise- bureauerne – vil blive inviteret til en eftermiddag og nat om bord i Oslo.

Skrevet af