Færre skilte på Øresundsbron

skilte-paa-bron296 hastigheds- og advarselsskilte på broen skal blive til 143. Gevinsten er færre trafikforstyrrelser, lavere omkostninger og mindre energiforbrug.

De fleksible hastigheds- og advarselsskilte er velkendt for alle, der kører over broen. Fra Øresundsbrons trafikcentral kan man sænke hastigheden, lukke vejbaner eller advare om stærk vind eller tåge.

Skiltene slides af vejr og vind, og har snart nået deres tekniske levetid. Øresundsbro Konsortiet ser sig om efter alternativer, og har besluttet, at der skal være færre skilte.

”Hver gang vi udskifter udstyr ser vi på alternative, moderne løsninger. Det gælder også her. Den løsning, vi arbejder på nu, vil medføre flere gevinster”, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør ved Øresundsbron.

De nuværende skilte hænger over vejbanen, mens de nye kommer til at gå ind fra siderne, og samtidig halveres skiltenes energiforbrug.

Sikkerheden vil ikke blive påvirket. Selve tunnelen kræver et ekstra højt sikkerhedsniveau, så der kommer 96 nye skilte, mod de nuværende 128. På Peberholm bliver 42 skilte til 22, og på selve broen fjernes samtlige 82 skilte. Fire informationstavler sættes op i Kastrup i retning mod Sverige, på Lernacken i retning mod Danmark, samt en tavle på Peberholm i hver retning.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.