Falk Lauritsen i samarbejde med ’Superkids’

superkidsFlying Superkids er kendt for deres spektakulære shows fulde af livsglæde, sang, dans og akrobatik. Et nyt samarbejde kommer nu børnefamilierne til gode.

Verdens bedste børneshowgruppe, som de kaldes i udlandet, er kendt for deres optræden fuld af gymnastik, akrobatik, tumbling, sang, dans og fantastiske spring, der flyver gennem luften i et hæsblæsende tempo. Det er blevet til live performances for mere end hundrede tusind mennesker og flere millioner foran TV-skærme.

Nu indgår børnene et samarbejde med Falk Lauritsen Rejser. Flere gange årligt vil der være shows for Falk Lauritsens gæster til events som rejsearrangøren afholder i Herning, i andre danske byer såvel som i udlandet.

For Falk Lauritsen Rejser er samarbejdet helt oplagt: ”Samarbejdet er en naturlig forlængelse af vores store satsning på børnefamilier. Vi har allerede et strategisk samarbejde med Legoland og har netop lanceret et nyt servicekoncept i børnehøjde http://www.falklauritsen.dk/hoteller/nooj-det-for-born.

Direktør Søren Falk Lauritsen: ”Flying Superkids ideen bygger bl.a. på oplevelser og kvalitet – og så er livsglæden helt i centrum. Man kan virkelig se og mærke, at superbørnene elsker at optræde og livsglæden – kombineret med børnenes kunnen – gør Flying Superkids til en oplevelse man sent glemmer. Med det nye samarbejde, har vi mulighed for fremover at give vores gæster endnu flere oplevelser.