Falk Lauritsen Rejser står stærkt efter salg

De nu tidligere ejere af Falk Lauritsen Rejser, Per og Søren Falk Lauritsen, var trætte af at opleve større, internationale spillere indgå attraktive aftaler med hoteller for næsen dem. Derfor valgte de i fjor at sælge virksomheden til schweiziske Kuoni Travel Holding ltd..

Efter at være blevet en del af en stor international rejsefamilie venter Falk Lauritsen Rejser nu at kunne øge væksten markant. Ledelsen forudser, at næste års vækst vil blive dobbelt så stor som i år, skriver Børsen i dag.
I 2007 havde rejseselskabet 84.000 kunder, og i år ventes tallet at nå op på 90.000, hvilket svarer til en vækst på 7 pct. Men til næste år fordobles vækstraten, og der ventes hele 105.000 kunder.

”Den ventede stigning er mulig, fordi selskabet får fordel af det nye ejerskab,” mener Søren Falk Lauritsen.
”Vi kunne, før vi besluttede os for at sælge virksomheden, se, at der ville blive behov for nogle bredere skuldre. Hvad kunne vi gøre for at sikre, at virksomheden ville være her om 10 år? Salg til en større virksomhed var helt oplagt, for selvfølgelig er der forskel på omkostningsniveauet og mulighederne, når man pludselig er med i et samlet indkøb af måske 1 mio. hotelovernatninger i stedet for 100.000,” siger Søren Falk Lauritsen. 

Skrevet af Simon Jørgensen