Falklands-krigen genopfrisket på krydstogt

To krydstogtskibe på vej til Chile blev mandag nægtet adgang til Argentina, fordi en argentinsk veterangruppe fra Falklandskrigen i 1982 fandt ud af, at de to skibe har britisk kapital i ejerkredsen…

 

Det var Star Princess og P & O’s Adonia, som begge blev nægtet adgang, selv om alle stod klar på kajen til at modtage de mange gæster, uagtet det var Argentinas nationaldag.

 

Nu brændte forretninger, turbusser og taxaer alle inde med den gode vilje, for skibene blev forhindret i at gå i havn af veterangruppen fra Falklandskrigen.

 

”Det er en forfærdelig opførelse at vise verden,” sagde den lokale turistchef. ”En skamfuld handling, som blokerer for Argentinas forsøg på at få krydstogtindustrien til at vokse i Argentina,” fortsatte han.

 

Veterangruppens bannerfører var til gengæld helt kold. ”Det er ikke vores opgave at garantere havnen eller byens økonomi. Og vi har ingen problemer med at lade franske eller andres nationers skibekomme i havn,” lød budskabet.

 

Star Princess havde 2.580 passagerer om bord og er registreret på Bermuda og ejet af amerikanske Carnival i Maimi. The Adonia havde 700 passagerer om bord er også ejet af Carnival, men med britiske aktier og med base i Southampton.

Skrevet af redaktionen