Farvel til Københavns bycykler

De konservative i Københavns Borgerrepræsentation foreslår en redning gennem at inddrage kommunens kommercielle partnere i projektet.

Sagen kommer til behandling på Københavns Rådhus mandag, hvor resultatet enten bliver nye reklamefinansierede bycykler eller at cyklerne definitivt fjernes fra bybilledet, skriver b.dk.

Løsningsmodellen er hentet i Berlin og Oslo, hvor private firmaer har adgang til at sætte deres logoer på bycyklerne, mens brugerne for en lav leje er med til at finansiere cyklerne.

Ifølge den konservative gruppeformand Jacob Næsager, har den kommercielle løsning ikke været undersøgt i den danske hovedstad.

Københavnske kommunalpolitikere fra SF, Socialdemokraterne, de Radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance fjernede bycyklerne, da der i september blev indgået budgetforlig for 2013.

Kommunens del af investeringerne ville efter den gamle ordning beløbe sig til 114 millioner kroner, men Jakob Næsager mener, der er billigere løsninger med nye cykler, der skal være mere moderne.

København lancerede bycyklerne i 1995, hvor projektet i det omfang var verdens første af sin art.