Farvel til sommertiden

Alle ure stilles en time tilbage natten til søndag.

På søndag går Europa atter over til vintertid – det betyder at urene skal stilles en time tilbage. Officielt kl. 03 natten til søndag – hvor klokken altså bliver 02.

En god huskeregel for, om urene skal stilles frem eller tilbage ved fx. påbegyndelse af sommertid er: Om foråret sættes havemøblerne frem – om efteråret tilbage…

Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

Der bliver igen sommertid i Danmark næste år, nemlig natten til 31. marts.