Lavprisselskaber presser Lufthansa

Trods en god start på 2004 presses Lufthansa så hårdt af konkurrencen fra lavprisselskabet, at selskabets koncernchef, Wolfgang Mayrhuber, formentlig må skride til nye spare- og fyringsrunder i det tyske flyselskab. Ved Mayrhubers tiltræden sidste år var det ellers vurderingen at hans forgænger, Jürgen Weber, havde rationaliseret så grundigt i selskabets rækker, at yderligere rationaliseringer ikke ville være nødvendige for den nye koncernchef.
Lufthansa vurderes som ”Ugens papir” i dagbladet Børsen, og her anbefaler et flertal på to tredjedele af et analytikerpanel, et køb af Lufthansaaktien til det nuværende niveau på 12 Euro. Anbefalingen forstærkes af troen på, at Mayrhuber vil være klar til at gennemføre yderligere besparelser i selskabet, samt forventningen om at det vil lykkes ham at interessere schweiziske Swiss i at blive medlem af Star Alliance i stedet for af OneWorld alliancen.
(Børsen d. 24.05.2004)

Skrevet af