lastminute.com udfordrer rejsebranchen

lastminute.com sælger flybilletter, hoteller, events og lejer biler ud på Internettet. I pakket form eller hver for sig – som mange andre rejsebureauer. Rejseudbyderne har en drøm om at blive danskernes foretrukne rejsebureau.

Målsætningen og de store ambitioner er et udslag af det stærke netværk lastminute.com er en del af. Det engelske selskab er i forvejen en af Europas største udbydere af rejser på internettet med flere millioner kunder årligt.

”Det giver os en enorm indkøbskraft, når vi køber flysæder og hoteller, hvor vi udnytter den benhårde konkurrence. Og når vi forhandler priser hjem på lejebiler og fx teaterbilletter. Derfor er prisen på flybilletter i bund. Og derfor kan folk skræddersy deres egen pakkerejse til en meget lav pris.”

”Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi især vil tage flere og flere kunder fra charterarrangørerne i takt med at flere og flere danskere finder ud af, hvor nemt og sikkert det er at gøre det selv. Charterbranchen er alt for ufleksibel til fremtidens rejsende. Den prøver at tilpasse sig, men er hele tiden et skridt bagud,” mener Allan Eliassen.

Skrevet af