København tjener millioner på Champions League

En ny beregning fra Wonderful Copenhagen skønner, at de tre Champions League-kampe giver København en samfundsøkonomisk meromsætning på knap 130 mio. kr.



”F.C. Københavns udvikling er et resultat af det private initiativ i en by, hvor der først nu er politisk vilje til at bakke op om Byens Hold og fremme initiativer, der tiltrækker store sports- og kulturbegivenheder,” siger Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i Parken.



Tallet på de 130 mio. kr. omfatter de penge, tilrejsende fodboldfans lægger i forbindelse med billetkøb, transport, overnatning, restaurantbesøg, shopping m.m. Til hver kamp forventes ca. 7.000 tilrejsende fra Portugal, England og Skotland samt, i mindre grad, Sverige og Norge.



De tre Champions League opgør i Parken kan afgøre, om København i næste måned får værtskabet for UEFA Cup-finalen i 2009.

Ifølge Wonderful Copenhagen gav venskabskampen mellem Danmark – England i 2005 en omsætning i København på 62 mio. kr., mens UEFA Cup-finalen i maj 2000 mellem Arsenal og Galatasaray betød 75 mio. kr. mere i omsætning.


Skrevet af