TQ3 styrker salg og marketing

”Rejseindkøb for firmaerne bevæger sig lynhurtigt mod et spotmarked, hvor vinderen er firmaet med fuldt overblik over den mere uigennemtrængelige prisjungle,” siger den adm. direktør for erhvervsrejsebureauet TQ3 Travel Solutions i Norden, Thomas Lundberg.



”Derfor er det TQ3’s pligt – ja, livsbetingelse, at tilpasse sig den skiftende situation og opfylde kundernes skiftende krav – teknologisk og på vores bemandingsside,” siger han. Den seneste tilpasning er sket på bemandingssiden, hvor TQ3 skærper kundefokus med denne organisationsændring:



Zoran Milosavljevic er udnævnt til Sales Director for TQ3 i Norden. Han har tidligere været Country Manager for TQ3 i Sverige og senest national salgsansvarlig i Sverige, Finland og Norge. I sin nye funktion har han ansvar for nationalt og

multinationalt salg i de nordiske lande.



I den danske salgsorganisation er Kim Valentin Andersen hentet fra et job som salgschef i Danske Banks kundeservice til at blive National Sales Manager i Danmark.



På marketingsiden er Søren Traun blevet Marketing Manager for TQ3 i Norden. Han kommer fra en position i TQ3 med ansvar for multinationalt salg i de nordiske lande.



På bureausiden er Mia Landin og Jes Johansen begge udnævnt til Director Operations for Norden. Mia Landin med fokus på kundeservice samt levering og Jes Johansen med fokus på produktivitet.



Ligeledes er Yvonne Willersrud hentet til TQ3 fra en stilling som produktchef hos Microsoft Danmark. Hos TQ3 bliver hun Key Account Manager og skal udbygge samarbejdet med TQ3’s allerstørste kunder.

Skrevet af